Gartneriet Kjeld Hansen ApS er et mindre nichegartneri grundlagt i 1939. Vi er bosiddende i Odense og har i mere end 50 år haft Stephanotis (duftranke) som speciale. For godt fem år siden tog vi Dipladenia (bægerranke) til os, da den passer godt til vores kompetencer og speciale.

Hos Gartneriet Kjeld Hansen har vi miljø og planternes kvalitet som nogle af vores vigtigste indsatsområder. Vi producerer bl.a. kun i de perioder af året, hvor miljøet er mest skånet. Ligeledes er vi certificeret efter MPS-A (international miljøordning), hvor vi i 2016 opnåede 107,1 point ud af 110 mulige. En anerkendelse, som vi bruger til at vedligeholde og forbedre vores processer.

Planternes kvalitet og sundhed er af stor vigtighed for os. Desuden sikrer vi, at planterne er godt afhærdet og opvandet samt står pakket forsvarligt, inden de afsendes fra gartneriet. Sunde planter giver nemlig den bedste holdbarhed og største oplevelse.

Rigtig god fornøjelse.